Det er de færreste stykker musik, der starter lige på. Når et stykke gør det, så bliver de fleste overrasket, for det er ikke det, der forventes. Det, der forventes er, at stykket bygges op løbende, og det skal helst starte stille og roligt med en introduktion. Den gode introduktion er den, der går igen i enten stykkets vers eller omkvæd. Det giver en rød tråd og genkendelsens glæde.

Musikkens mange led

Der er formler til, hvordan musik bygges op. Det giver et fast mønster, og faste mønstre er noget, som hjernen godt kan lide. Det giver noget ro og forudsigelighed, og den slags findes derfor i al den musik, der taler store grupper af mennesker.

I musikken starter man derfor med introen. Den giver en idé om det, der vil ske i løbet af stykket, og det starter noget forventning hos den, der lytter. Det er også det, der gør, du kan genkende numre, du har hørt før, og at du dermed kan glæde dig til det, der kommer til at ske.

De fleste moderne stykker med musik har vers. Vers har det til fælles, at musikken er ens, melodien er ens (men den kan spilles på forskellig måde), og det eneste, der ændrer sig, det er teksten, for vers er forskellige. Det er også dem, der fortæller den historie, der er i musikstykket.

Sammen med vers forventes der omkvæd. Som i verset har omkvæd altid samme melodi, men det er ikke det samme. Omkvæd har den samme tekst hver gang. Hvert vers kan slutte med omkvæd, eller det kan komme efter to eller flere vers. Det giver genkendelighed i musikken, og det binder versene sammen til en historie.

Men musik er mere end dette. Der skal være en outro, der afslutter nummeret, der kan være en solo, der kan være en bro. Musik er mange en ting.